My Image

Kontakt mig for at høre om hvordan jeg kan hjælpe


Antallet af seancer er individuelt, alt afhængigt af, hvad vi aftaler at arbejde med, hvor dybt arbejdet skal gå samt din motivation for forløbet. Jeg anser det dog som vigtigt, at vise forpligtelse overfor forløbet – kort eller langt – hvis der skal ske udvikling.


Arbejde med psyken kræver mod, åbenhed og tålmodighed.


Mit terapeutiske virke består primært af individuel samtaleterapi og parterapi, men jeg kan også kontaktes i forbindelse med undervisning eller gruppeforløb.


Hvis du vil starte med en enkel time er du velkommen til at booke en tid i min kalender


Skriv og jeg vender tilbage så hurtigt jeg kan

​​​​​​​

​​​​​​​

Kontakt mig

Dansk Psykoterapeutforening (DPFO) repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Foreningen blev grundlagt i 1993 og har i dag flere end 1600 medlemmer, der alle som minimum har en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig.


Foreningen har også et medlemsforum for de 38 godkendte psykoterapeutiske uddannelsessteder.

Dansk Psykoterapeutforenings vigtigste opgaver er at sikre en høj kvalitet i det psykoterapeutiske arbejde, at forbedre vilkårene for psykoterapi og psykoterapeuter i Danmark, og at gøre det nemt og trygt for alle at få hjælp fra en veluddannet og erfaren psykoterapeut.

Samspillet mellem følelserne i din krop
og tankerne i dit hoved er i fokus

Hvad jeg kan hjælpe med

My Image

Jeg har altid interesseret mig i samspillet mennesker i mellem. Lige fra jeg var lille, kan jeg huske hvordan jeg observerede og var med i, hvordan vi alle agerede i skolegården. Hvordan Max var den stærkeste dreng i klassen, hvilken betydning det havde for os andre og hvilken rolle jeg selv indtog osv.

Livet gik videre og traumer og kriser udspillede sig også i mit liv, og jeg forsøgte så godt jeg kunne at lære af det hele.


Jeg blev den dygtige 12-tals pige, der på et tidspunkt fandt ud af, at der måtte ligge noget andet og mere interessant til livet end blot at gøre, hvad der blev forventet af en. Livet tilbød mig sine slag, som hvis jeg fik valget i dag, så sandelig gerne ville have undgået, men som jeg retrospektiv kan se lærte mig noget - gjorde mig mere livsduelig.


Dette bruger jeg i mit arbejde hver dag! Jeg bruger min livserfaring sammen med min uddannelse, min egenterapi, min kursusdeltagelse, min viden og oplevelse vedrørende, hvad det til sige at være i live og leve livet på godt og ondt. Jeg oplever gang på gang, hvordan livet udfordrer os og jeg tror faktisk, det er et uundgåeligt vilkår. Måske det sågar er meningen med det, hvordan vi tager dets udfordringer.


For mig er det så livsbekræftende dagligt at være i kontakt med mine klienter og få lov til at være med, når der tages livsskridt. Du kan ikke gøre så meget ved de omgivelser, du befinder dig i, men du kan gøre noget ved, hvad disse oplevelser gør ved dig.


Du kan arbejde med dig selv, og på den måde forbedre dine livsbetingelser. Du kan arbejde med hvordan du har det - du kan få det bedre! Det kan vi alle - og det er dét der tænder mig, når jeg er på arbejde.  For jeg ser det hver dag og ved det er muligt.


Om mig​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

My Image


Jeg tilbyder oplevelsesorienteret samtaleterapi, hvor kroppen er en vigtig medspiller til, hvad der sker i dig. Jeg vil fokusere på samspillet mellem følelserne i din krop og tankerne i dit hoved i gensidig dialog med dig – den verbale samtale er, hvor det hele starter.


Det er i den eksistentielle psykoterapi, jeg i mit daglige arbejde tager mit afsæt. Metodisk er jeg inspireret af det psykodynamiske og gestaltterapien. Kropsterapien ligger latent i det hele - med aner til min gamle elskede yogapraksis.


Jeg anser mig selv som en eklektisk terapeut, der benytter forskellige teoretiske referencerammer, og ikke kun tilhører én retning – dog med kroppen som den direkte vej til at lære sig selv bedre at kende.


Jeg tilbyder at være medfacilitator til oplevelser og iagttagelser af din psyke samt facilitere psykiske redskaber til brug for din videre udvikling. F.eks. sker det ofte, at vi sidder fast i fortiden eller er på vej til nye ting i fremtiden, og det bliver vanskeligt blot at være til stede lige nu og her.


Jeg vil tilbyde et fokus på her & nu, hvilket på længere sigt vil kunne give øget energi til at kunne rumme både fortiden og fremtiden.


Min uddannelse og mit terapeutiske fundament:


Cand.scient.soc. mastergrad i psykologi og virksomhedsstudier fra RUC.

4-årig psykoterapeutisk uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut, Skindergade, København.

Bodynamic International kropsterapeutisk uddannelse.

Egenpraksis i Astanga Yoga.

Diverse kurser i personlig udvikling, samt supervision og egenterapi.


Foruden min terapeutiske erfaring har jeg arbejdet i erhvervslivet som erhvervspsykologisk konsulent. Jeg har en viden og erfaring i, hvordan vores psyke (og krop) fungerer. Jeg kender til, hvordan menneskets psyke reagerer, når den har været presset, og hvordan den reagerer, når du begynder at tage dig af den. Jeg følger sammenspillet mellem krop og psyke, og jeg ved, hvordan nærvær og rummelighed er grobund for menneskelig udvikling – hvilket også er fundamentet for mit terapeutiske arbejde.

Min terapeutiske metode

My Image
My Image

Hos mig kommer vi til at arbejde med udviklingen af dit potentiale. Vi har alle har en historie, som påvirker de valg, vi tager nu og i fremtiden.


I vores terapeutiske forløb vil vi arbejde med bevidstheden af din historie, fordi den påvirker de valg du tager i dag. Din øgede bevidsthed vil kunne åbne op for nye muligheder, rykke dig ud af gamle faste reaktionsmønstre og integreres i dig, således at dit potentiale i højere grad bliver udnyttet.


Du vil opnå højere forståelse for dine reaktionsmønstre, så du får mere frihed.

Et bedre kendskab til og oplevelse af, hvem du er, vil medvirke til større ro og det vil være lettere at skelne mellem, hvad er "dit" og hvad tilhører andre.


At kunne skelne sig selv fra andre, og tage ansvar for sit, er nøglen til at møde andre mere åbent og rummeligt. Terapi er på den måde vejen til opnåelse af større autencitet – både i sig selv og i mødet med andre.

Vores terapeutiske forløb vil være med til at støtte din proces imod at du tager ansvar for dit eget liv, og i større grad får det til at bestå af det, du gerne vil have det til at bestå af.


Derudover kan den terapeutiske relation bruges til at synliggøre, hvordan din relation er til andre, og dermed arbejde på at bibeholde det der allerede er godt, ændre det der gerne skal ændres.


​​​​​​​Jeg foretrækker at møde dig i en ligeværdig relation i den terapeutiske proces.

My Image
My Image

Psykoterapi med fokus på kroppen

"Psyken fungerer i samspil med kroppen. Oplevelsen af at min egen historie er blevet genoplevet i samspil med min krop, ligger til grund for den erfaring, jeg via mit arbejde videregiver."